Startrefleksion ...

Det brugerskabte web har i virkeligheden altid været det, der interesserede mig mest ved Internettet - jeg vidste det bare slet ikke. Primært undgik det nok min opmærksomhed fordi at jeg næsten altid har taget det som en selvfølge, at det var det, der gjorde Internettet spændende og attraktivt. Dette faktum bunder nok primært i, at jeg i skrivende stund (2006) blot er 22 år og derfor er vokset op under computer og "Internetrevolutionen" i midt-90'erne.

Mit forhold til nettet (webbet) som andet end hjemmesider for voksne var i folkeskolen hvor at jeg i 7. - 8. klasse blev opfordret af en (visionær) lærer til at lave en hjemmeside til skolens elevblad, 'Bladlusen'. I dag kan jeg ikke engang huske, hvorledes jeg kvalificerede mig til den ære, men det blev et meget lærerigt forløb. På en måde blev den hjemmeside en slags primitiv blog om de ting ved computere der interesserer drenge i den alder, altså computerspil for det meste. Jeg synes det var vigtigt det jeg lavede, da jeg dengang slet ikke kendte til hjemmesider der henvendte sig til børn og unge med de interesser.
Måske var hjemmesiden lidt forud for sin tid, for jeg mindes ikke at der var andre end min lærer der rent faktisk læste den. I dag findes hjemmesiden desværre ikke længere.

Efter folkeskolen fik nettet og kommunikationen en ny vital plads i mit liv da flere af mine kammerater begyndte på gymnasiet og jeg selv på handelsskolen. Jeg ved ikke hvad man gjorde før Internettet - måske ringede man bare til hinanden, men vi fandt ihvertfald sammen via nettet (og gør det stadig den dag i dag). Teknisk set kommunikerer vi via en chatprotokol (IRC), men det kunne lige så godt være et forum på en hjemmeside.
For os var det altid interaktionen imellem venner der gav nettet liv også selvom vi måske ikke kendte de akademiske udtryk for hvad vi gjorde. Det var en naturlig del af hverdagen.

Siden folkeskolen, sideløbende med handelsskolen og nu på biblioteksskolen har jeg lært mig selv at lave hjemmesider. Jeg begyndte med HTML, da det er et naturligt udgangspunkt, men jeg fandt det hurtigt kedeligt og gik videre med at se på hvilke andre muligheder der ellers var. Dynamisk webprogrammering fangede hurtig min interesse da denne form for hjemmesideudvikling gav mig mulighed for at lade bestemte elementer optræde forskelligt fra bruger til bruger. I begyndelsen var jeg også meget optaget af muligheden for at lave systemer hvor at brugere kunne logge sig ind på en hjemmeside og skrive nyheder samt oprette debatindlæg i et forum.
I dag er næsten alle større hjemmesider dynamiske på en eller anden måde og ingen tager længere notits af det, men jeg tænker, at både udviklingen og mine naturlige ambitioner efter udvidet funktionalitet er en manifestation af en træng i os alle til at bruge nettet til andet og mere end et opslagsværk.
Nettets udvikling bar måske i virkeligheden altid i den retning, lige siden Tim Berners-Lee fandt på at kombinere hypertext og de allerede eksisterende forbindelesler, computere og mennesker imellem.

Mit omdrejningspunkt på nettet er klart kommunikation og min indgangsvinkel er måske nok lige så meget udviklerens som brugerens. Jeg forestiller mig ofte hvordan man kunne gøre tingene anderledes eller, i mine øjne, smartere - og den mentalitet er jeg sikkert langt fra alene om at have. Dette er måske medskabermentaliteten? Igen kan dette være et udtryk for, at jeg simpelthen er vokset op med det.

Jeg bruger i dag nettet til at kommunikere med mine venner, spille computerspil over netværk, lave hjemmesider, søge efter informationer, købe varer, downloade filer og nu også blogge. Det er meget gennemgribende i min hverdag og det interesserer mig meget.
Jeg er bl.a. spændt på, hvad fremtiden vil bringe. Hvad bliver det næste naturlige skridt på vejen i nettets anvendelighed?
Mit håb er, at jeg i forløbet "Den brugerskabte web" måske vil forstå dette bedre.