september 21, 2006

Bloggen er opdateret!

Jeg har besluttet mig for, at tilføje nogle helt nye elementer i min blog. Mest for at lege, men også for at gøre bloggen mere interessant.

Først og fremmest forsøgte jeg at få Technorati's "track back" funktion til at fungere, men på trods af at jeg fulgte instrukserne nøje fik jeg det aldrig til at virke. Efter jeg havde "claimet" min blog og derefter tilføjet koden (for anden gang) skete der ikke mere - der kom aldrig et smart lille logo. Måske forsøger jeg igen en anden gang.

Et forsøg der også slog fejl gik ud på at finde en artikel i WikipediA som ikke eksisterede for at kunne oprette den som den første. Det viste sig hurtigt at være tæt på umuligt da de fleste artikler som jeg havde baggrund for at skrive allerede fandtes. Dernæst forsøgte jeg at finde mangefulde artikler, men også det uden større held.

del.icio.us har jeg nu oprettet links til hjemmesider og redskaber på nettet som i mine øjne er uvurderlige. Endvidere er disse ført over i højre bjælke på bloggen i den "tag cloud" som de også findes på del.icio.us. Rent grafisk ser det spændende ud og for en skarp analytiker fortæller det sikkert også en del om mine interesser.

Min kærestes blog er tilføjet i højre side med en lille beskrivelse. Jeg synes selvfølgelig at den er god og jeg håber også at i vil finde den interessant.

Fra mit store personlige bibliotek har jeg katalogiseret et par udvalgte titler til LibraryThing's store database. Jeg har tilføjet et link i højre side og jeg regner med at tilføje flere bøger i ny og næ. Endvidere har jeg henvist til en EU portal jeg var med til at lave sidste år i domænefaget "EU som domæne" - spændende hvis man bare ikke kan få nok information om EU ;)

Mange af "opdateringerne" er naturligvis blevet inspireret af undervisningen i dag og burde være helt i Web 2.0 ånden.

Fremtidige ændringer omfatter bl.a. konvertering af bloggen til dansk sprog samt evt. småændringer samt yderligere personalisering af skabelonen.

2 kommentarer:

Anja sagde ...

Hej Anders! Det ser godt og professionelt ud...havde du prøvet at blogge før?
Jeg er imponeret over din sans for alle de nye muligheder, og det er rart at kunne følge med i, hvordan og om du kan få tingene til at fungere korrekt. Så ved man, hvem man kan spørge til råds, når man selv vover sig ud i det nye. :-)

Anders sagde ...

Hej Anja! Undskyld for det sene svar, men min opmærksomhed har på det seneste været andetsteds end det brugerskabte web :)

Tak for de pæne ord - du må endelige spørger, hvis der er noget! Jeg har blogget en enkelt gang før, da det stadig var nyt og spændende, men der var det en mere personlig affære end denne blog er :)